Hvad betyder 2. sortering?

2. sorteringsvarer er produkter, der ikke lever op til standarderne for første sortering på grund af f.eks. mindre kosmetiske fejl. Disse fejl kan opstå under produktion, transport eller opbevaring af produkterne. Typiske fejl omfatter overfladiske ridser, farvevariationer, små huller eller pletter, usynlige syfejl og beskadiget emballage. Selvom disse fejl kan være til stede, vil produkterne stadig være funktionelle og opfylde deres primære formål.

Hvorfor skal man købe 2. sortering?

Ved at købe 2. sorteringsvarer kan du drage fordel af betydelige besparelser, da prisen er reduceret i forhold til de tilsvarende første sorteringsprodukter. Det er en fantastisk mulighed for at få kvalitetsvarer til en mere overkommelig pris.

Vi indkøber 2. sorteringsvarer fra andre firmaer, der ikke selv ønsker at sælge dem. Vi tror på, at det er bedre at give disse varer en chance hos vores kunder, i stedet for at se dem blive smidt ud eller destrueret. På den måde kan I få muligheden for at købe dem til en mere favorabel pris sammenlignet med første sorteringsvarer.

Hos Basic & More ser vi det uperfekte som smukt ✨

Kan man bytte 2. sorteringsvarer?

Ja, 2. sorteringsvarer er omfattet af vores almindelige returpolitik. Hvis du ikke er helt tilfreds med produktet, så du kan altid gøre brug af din fortrydelsesret. Du kan læse mere om din fortydelsesret her.

Vi ønsker at sikre, at du som kunde er fuldt informeret om produktets tilstand, inden I foretager et køb. Derfor vil vi altid tydeligt angive, at et produkt er 2. sortering, og forsøge at beskrive de specifikke fejl, der kan være til stede.

Hvis I har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er I altid velkomne til at kontakte vores kundeservice eller spørge personalet i butikkerne.